Kære menighed!
Dette er den første gudstjeneste i denne nye kirke. Mange af jer er måske kommet fast i den gamle og for nogle er dette måske den første gudstjeneste nogensinde. Uanset hvad, er det vigtigt at huske på, at vi er her i dag, og vi markerer en ny start. Som Jesus Kristus siger gennem evangelisten Johannes: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige”.
Man snakker i disse dage om det nye: Det nye er idealet. Men hvad er dette nye? Det nye i vore dage kunne være en ny opdagelse af videnskabsmændene, at påbegynde en uddannelse, måske at flytte til en ny by, at starte på en frisk; men lige så relevant for os i dag er det lille nyfødte Jesusbarn i Betlehem, der med sig bragte frelsen – livet.
Med en ny start, ønsker vi selvfølgelig at forkynde det nye. Det glade budskab. Nu spørger I jer selv: ”Hvorfor er dette glade budskab nu nyt? Jesus og hans disciple forkyndte jo dette for flere år siden!” Og jeg svarer jer: Det er skam ikke et nyt budskab! Det glade budskab som evangelierne er, er ikke nyt i den forstand, at der pludselig skulle være editeret i dem; retten et par ”fejl” hist og her, ændret lidt på handlingen, måske foretaget et par kommarettelser. Nej, det glade budskab er det samme – men mennesket er nyt!
Vi må sammen sprede det glade budskab til folket! Men sandelig siger jeg jer: I har ikke selv forstået det endnu. I må glemme den gamle menighed, I var. Den gamle kirke er revet ned, men på tredjedagen opstod den nye, og med den kom jeres frelse! Nu beder jeg jer at modtage den nye kirkes lære!
Som Paulus skrev i sit brev til Galaterne: ”For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt. v17 Men når vi, ved at søge at blive retfærdige i Kristus, selv er kommet til at stå som syndere, går Kristus så ikke syndens ærinde? Aldeles ikke! v18 For hvis jeg igen bygger det op, som jeg har brudt ned, så viser jeg mig som en overtræder. v19 For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. v20 Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. v21 Jeg ophæver ikke Guds nåde, for hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte”.
Da spørger I mig: ”Altså skal vi ikke overholde loven?” og jeg svarer: Nej! Gennem loven bliver ingen retfærdige! Thi kun med Jesus i jeres hjerter vil I opleve nåden. Med Jesus i jeres hjerter er enhver lov jer unødvendig! Forkast blot Moses’ falske doktriner; lad moseloven og de 10 bud forsvinde fra jeres sind: Glem alt derom!
For Gud har nemlig gennem sig selv annulleret disse love. Blot er der tilbage at huske hvad Jesus sagde til de skriftkloge: ”Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, v30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ v31 Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse”.
Jeg siger jer: I må ikke slå ihjel, I må ikke hore – I må ikke noget! Men af Guds uendelige nåde har Han givet jer friheden dertil, og dette er Hans glade budskab: At I skal tilgives uanset hvordan I bryder Hans lov! Ingen der har Jesus i hjertet skal snydes for det evige liv.
Dette er vort budskab: Og mange må overbevises! Som Markus afslutter sit evangelium, må vi hver især drage ud i verden og gøre hedningene til sande kristne. Men jeg siger jer: I dag er hedninge ikke det sande problem. Det sande problem kommer fra egne rækker: kætterne! Denne kristne vranglære, der bliver spredt af radikale trossamfund. Den strenge bibeltro, vore søsterkirker lærer fra sig må bekæmpes!
Opløft Eders hjerter til Herren… Han, som var, som er og som kommer.
Velsignet være han, som kommer i Herrens navn.
Vi takker dig, vor Herre Jesus Kristus… og skænk os evigt liv.
Fader vor… thi dit er riget, magten og æren i evighed.
Ville Jesus da netop ikke, at alle skulle i Himmerig? Jo, sandelig! Han lod de små børn komme til sig – tiggerne, de spedalske. Ingen skulle undgå et liv sammen med Jesus – det gjaldt dengang som nu. Og med dette i tankerne er det vores fornemste opgave at overbevise ikke blot vores søsterkirker, men enhver der endnu ikke her set lyset i Kristus. Det er vores opgave at missionere denne lære: At overgive vore sjæle til Jesus Kristus, der døde på korset for vore synder, at opgive alt for at komme tættere på Jesus, som vi lærte i lignelsen og den rige, unge mand, der spurgte, hvad han måtte gøre for at komme i Himmerig:
”v16 Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« v17 Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« v18 Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: » ›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, v19 ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ « v20 Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« v21 Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« v22 Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.”
Da sagde Jesus som bekendt til sine disciple, at det var umuligt for mennesket at komme ind i Himmelen, og blandt menneskene er det sværest for de rige at komme dertil. Da tog Peter ordet, og spurgte, hvad der skulle ske med disciplene. Jesus svarede, at enhver, som har forladt deres kære, elskede og deres ejendomme for Hans skyld, sandelig skal arve evigt liv!
Hvad kan vi gøre, denne helt normale, danske, fredelige menighed? Hvad kan vi gøre for at komme nærmere Gud? Efter prædiken vil kirkebøssen gå rundt, og vi vil samle ind til Frelsens Hærs gerninger i Pakistan, og vi opfordrer selvfølgelig til at give, hvad I kan. Men der efter indsamlingen vil jeg bede jer om én ting til: At I bliver i kirken et stykke endnu, og komme herop til alteret. Vi må ikke være som den unge, rige mand – vi må ikke vandre bedrøvede væk fra ham med al vores velhavenhed, men give alt til Jesus.
Under nadveren drak vi Jesu Kristi blod og spiste hans kød. Og sandelig skal det bringe os tættere på Ham – med denne nadver har vi givet alt bort: Den største rigdom Gud har givet os, større end noget usselt mammon, har vi med denne nadver skænket væk. Livet selv er nu overgivet til Gud Fader den almægtige, der nu skal dømme os med Jesus i vore hjerter. Følg mig, min menighed. Jeg viser jer Himmerig!
Amen
