Gennem et længere stykke tid, har ét spørgsmål naget mig. Det omhandler lovgivningen i Biblen. Som bekendt indeholder Mosebøgerne en lang række dogmer, hvoraf en del af dem den dag i dag holdes hellige af jøderne. Ligeledes er det bekendt, at forskellen på den kristne religion og jødedommen er troen på Messias i form af Jesus.
Jeg synes at have set en tendens blandt kristne til at bortkaste de jødiske (muligvis en smule barbariske) ældgamle love, for i stedet at have et mere personligt gudsforhold, væk fra dogmatikken og mere ind i tendenser man muligvis kunne forbinde med Grundtvig eller Kierkegaard (baseret på et ringe kendskab, må jeg erkende).
Kan denne tendens skyldes Paulus’ brev til Galaterne, hvori apostlen Paulus specielt i sit opgør med Peter bryder med ideen om loven som vejen ind i Guds rige? Det ser nemlig fir mig ud til at være det mest udbredte argument blandt kristne for ikke at adlyde de ellers meget klare love Herren, jeres Gud har sat op.
Men bliver dette ikke nærmest modsagt i Jesu egen Bjergprædiken, hvor han taler om loven således:
“Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg her: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket”.
Dette emne fascinerer mig så grænseløst, netop fordi jeg ser denne tendens blandt kristne i dagens Danmark – den kulturkristne, liberalt fortolkende majoritet står i skarp kontrast til de radikale minoriteter, nok stærkest repræsenteret af Indre Mission.
Ekstremerne af den liberale bibeltolkning må efterhånden være nået – kan man stadig kalde sig kristen, når man egentlig er humanist? Ja, endog fornægter Gud selv og Jesus som hans søn. Hvor går grænsen? Kan man virkelig tillade sig, at plukke her og der af Guds egne ord, blot fordi de ikke passer til ens egen overbevisning? Hvis man endelig erkender eksistensen af en alvidende, evigt god al almægtig guddom, burde man så egentlig ikke bare makke ret, selvom man af denne gud har fået tilladelse til at lade være?
Således ender mit spørgsmål til de kristne derude. Radikale som liberale, lad mig høre jeres meninger – jeres gudsforhold.
