Menighed!
Denne søndag er i sandhed Guds! Og hvilken søndag er det ikke? Denne 21. søndag efter Trinitatis må vi som aldrig før mane til varsel: Varsel mod de strømninger, der som en anden slange kryber rundt i denne skønne flora af idyl, Kristi lære er – den slange, der listigt foregiver at være blot endnu en gren i det store træ, vor kirke er. Denne slange, denne falske lære forgifter os langsomt med djævelske doktriner: Kætteri!
I hører som ingen andre stormen derude. Vores brave fiskere sætter dag på dag deres liv på spil på de bølgende vande, men som aldrig før er de i fare. Flere og flere er blevet fordærvet. Slangen har lært dem at tage let på Kristi lære, og det er endog kommet mig for øre, at I, min egen menighed, selv er blevet forgivet! Sandelig skal I lære Jesu ord:
”Tro ikke, jeg er kommet for at nedbryde lovene eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.”; ”Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket”
Erindrer I end ikke lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som jeg så ofte har fortalt jer – de fleste af jer endda som helt unge, før jeg lod jer træde ind i de voksnes rækker:
en lovkyndig ville prøve Jesus, og spurgte da, hvad han måtte gøre for at arve det evige liv. Jesus svarede derpå: ”Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?” – Og den skriftkloge svarede rigtigt nok, at han måtte elske Herren af hele sit hjerte og hele sin sjæl”.
- Ja endda indledes lignelsen om den barmhjertige samaritaner således, at Jesus som svar på, hvad man skal gøre for at arve evigt liv således, at loven skal læses og adlydes! Hvorledes vover I da, min egen menighed, at drage tvivl om lovens autoritet? Øgleyngel er, hvad I er. En flok barbariske hedninge, der har vendt den evige frelse ryggen med jeres forfejlede og stupide tro på, at Herrens barmhjertighed er ubetinget – dårer!
Denne kætterske, liberale lære fortæller jer, at I når Himmerig uanset hvad – selv med en forloren bøn. Men har I dog intet lært gennem de mange søndage jeg har stået her og prædiket? Har I ikke hørt, hvad jeg har sagt? For sandelig siger jeg jer: Det er ikke mine ord, I har hørt – Det er Herrens! Hvilken ret har I til at bryde Herrens ord? Den samme ret som Slangen, og min sjæl, I skal lide samme straf i Helvedes flammer, hvis I ikke omvender jer! I har dog endnu livet, men hav det i tankerne, at hver og én af jeres fiskere, der dør på havet uden Kristi tilgivelse vil for evigt brænde op i den bundløse svovlsø! De skal aldrig have det evige liv. I har stadig muligheden – bekend jeres sande kristne tro, forsag Slangens fristelser – afgudernes ragnarok er nær!
