Indledning
Ondskabens problem er et paradoks, der er opstillet af den græske filosof Epikur. Det bygger på ideen om teodicieen – Guds retfærdighed. Problemet fremhæver det uforenelige i Guds almægtighed, alvidenhed og algodhed og eksistensen af ondt i verden.
Argumentet
P1: Gud eksisterer
P2: Gud er almægtig
P3: Gud er alvidende
P4: Gud er algod
P5: Algode væsner viser modvilje overfor alt ondt
P6: Algode væsner, der kan få ondt til at ophøre, vil straks gøre dette
K1: Gud viser modvilje overfor alt ondt (P4; P5)
K2: Gud kan få alt ondt til at ophøre straks (P2; P6)
1. Uanset hvilket slutresultat lidelse har, kan Gud stoppe det med metoder, der ikke indebærer lidelse (P2)
2. Gud har ingen grund til ikke at udrydde ondt (K2,1)
3. Gud har ingen grund til ikke at handle straks (P6)
K3: Gud vil udrydde al ondskab straks (K1; K2,2; K2,3)
P7: Ondskab eksisterer, har eksisteret og vil sandsynligvis altid eksistere
K4: K3 og P7 er paradoksale; derfor er ét eller flere af præmisserne falske: Enten eksisterer Gud ikke, eller også er Gud ikke samtidigt almægtig, alvidende og algod.
Præmisserne
Præmisserne 1, 2, 3 og 4 er naturligvis baseret på den bibelske betragtning af Gud, som synes at være delt af langt de fleste tilhængere af de abrahamitiske religioner. Flg. bibelcitater burde fungere som rigeligt belæg for påstandene[1]:
Gud er almægtig:
1 Mos 17,1;1 Mos 28,3;1 Mos 35,11;1 Mos 43,14;1 Mos 48,3;1 Mos 49,25;2 Mos 6,3;Ruth 1,20;Ruth 1,21;Job 6,14;Job 8,3;Job 8,5;Job 11,7;Job 13,3;Job 15,25;Job 21,15;Job 22,3;Job 22,17
Gud er alvidende:
TilfEst E,4 ; Sl 139,1-4; Ordsp 15,3; Job 21,22
Gud er algod:
Visd 15,1 ; Sl 18,31; Sl 7,8
P5 er sand pr. definition, og det samme kan siges om P6. P7 kan vises ud fra empiri.
Indvending #1 – Definition af ondskab
Ondskab defineres traditionelt ud fra dennes modsætning. I.e. manglen på det gode. En ond ting kan kun henvises til som den negative form af en god ting. Det onde må altså defineres ud fra det gode, og således fungere som dettes modsætning.
Set ud fra et teologisk synspunkt er ”det onde” en mere eller mindre fast defineret størrelse set ud fra beskrivelserne af vederstyggeligheder o. lign. i det Gamle Testamente. Ud fra et mere eksistentialistisk, moralrelativistisk synspunkt bliver det onde dog straks sværere at definere, og således ville det ikke være muligt at operere med én absolut ondskab: Denne tolkning ville dog også med det samme markere problemerne ved Guds almægtighed.
Indvending #2 – Den frie vilje
Den frie vilje er et hyppigt argument fra religiøs side mod ondskabens problem. Argumentet går på, at Gud skabte mennesket med fri vilje, og den frie vilje indebærer den uindskrænkede mulighed for at udøve ondt. Skulle Gud fjerne ondskaben, ville det stride imod menneskets frie vilje.
Et svar til indvending #2 er, at den frie vilje allerede er et problem i sig selv (der muligvis vil blive behandlet i en senere artikel), da den indebærer potentialet til at gøre indtil øjeblikket ubestemte gerninger. Denne definition strider imod Guds alvidenhed, da denne pr. definition ikke kan eksistere uden at vide præcist, hvad et individ har tænkt sig at foretage.
Konklusion
Det er gennem ondskabens problem muligt at konkludere, at enten:
Eksisterer Gud ikke,
er Gud ikke almægtig,
er Gud ikke alvidende eller
er Gud ikke algod.
[1] Visse bibelsteder er copy/paste fra Emil Kirkegaards blogindlæg om samme emne
Tags: almægtig, alvidende, god, godhed, omnipotens, omnisciens, ondskab, Paradoks, problem
