I nat udvekslede Emil Kirkegaard og jeg tanker om det såkaldte ”stenparadoks” – hvorvidt en almægtig gud kan skabe en sten, der er så stor, at denne ikke selv kan løfte stenen. Diskussionen grundede i en tidligere debat, hvori EK belyste en væsentlig fejl i selve argumentet. Han bad mig om mine tanker, og dette må betragtes som en sammenfatning af de pointer, jeg kom med.
Paradokset
Paradokset er et vidt udbredt eksempel, der efter sigende skulle umuliggøre den almægtige gud. ”Kan Gud skabe en sten, der er så stor, han ikke selv kan løfte den” lyder den typiske version af paradokset, og umiddelbart synes det ”ja” eller ”nej”, der lægges op til at gøre Gud fejlbarlig i sin omnipotens.
Rent formelt opstilles paradokset ofte således:
P1: Gud eksisterer
P2: Gud er almægtig
P3: Enten kan Gud skabe en sten, der er så stor, at han ikke selv kan løfte den eller også kan han ikke
P4: Hvis Gud kan, er han ikke almægtig
P5: Hvis Gud ikke kan, er han ikke almægtig
K1: Uanset hvilket svar, der gives er Gud ikke almægtig
Indvending #1 – gøren og kan-gøren
Den fælles indvending EK og jeg havde bundede primært i det fjerde præmis[1]: Striden ligger i begreberne potentialitet og aktualitet. Problemet er, at omnipotensen først forsvinder idet stenen er skabt, men argumentet siger, at allerede hvor Gud har potentialet til at skabe den, har han mistet omnipotensen. Der må nødvendigvis skelnes mellem kan-gøren og gøren. I sin kan-gøren bevarer Gud sin omnipotens, men når denne gennemgår fasen til gøren, ophæves den. Derfor er stenparadokset ugyldigt, da det bygger på en kan-gøren. Det er korrekt at sige, at når gud aktuelt har skabt stenen, er omnipotensen væk, men når han potentielt kan skabe den, er der intet i vejen for en omnipotens.
Afsluttende bemærkninger
EK vælger desuden at påpege, at definitionen af omnipotens må strammes – at definere begrebet som ”at kunne gøre alt” , og indfører i stedet et nyt begreb, den såkaldte logiske omnipotens: ”at kunne alt, som er logisk muligt”.
Desuden har jeg opstillet argumentet på en måde, der er anderledes fra EK’s. I det, der er fremsat af EK, er mine to første præmisser udskiftet med ét samlet: ”Hvis Gud findes, er han almægtig”. Dette præmis volder mig problemer, da det ikke tager hensyn til den opfattelse, at en guddom ikke nødvendigvis må være almægtig. Derfor bliver konklusionerne forskellige i de to argumenter: EK kommer frem til, at stenparadokset må betyde, at Gud ikke eksisterer, mens min version blot siger, at en almægtig gud ikke eksisterer. Disse betragtninger kan som sådan være ligegyldige, idet paradokset nu er tilbagevist med hensyn til almægtigheden.
[1] EK har valgt at opstille argumentet på en lidt anden måde, og derfor taler han om det tredje præmis i stedet. Præmisset er det samme.
Tags: aktualitet, almægtighed, gøren, kan-gøren, omnipotens, potentialitet, sten
maj 23, 2008 kl. 1:38 pm |
Hej Andreas
Jeg mener ikke jeres argumentation holder. De som I, efter min mening, bør diskutere er hvad forholdet omkring ‘omnipotens’ betyder. Altså hvad vil det sige at være omnipotens? Normalt tænkes det vel at være at vedkommende kan gøre alt. Det har i sin natur en logisk problematik at sige, netop pga. af det ovennævnte eksempel med stenen. Hvad flere teologer har gjort ved problematikken er at opstille en anerledes definition af ‘omnipotens’. Det synes for mig bare at være en måde at søge at komme uden om problemet, en undskyldning om man vil. Men ikke en der fungere.
En af de grundlæggende ting man således kommer til at skabe er at man forudsætter nogle omstændigheder, der kommer før gud. Eksempelvis mente C.S. Lewis at det var en fejlagtig problemstilling, fordi man heller ikke kan bede gud om at tegne en firkantet cirkel. Problemet er så her at det jo åbenbart er en grundforudsætning, før gud, at cirklen ikke er firkantet. Og derfor holder denne afvisning, efter min mening ikke.
At tage stillingen at gud kun kan gøre alt der er “logisk muligt” rammer således ind i samme mur. Der bliver i den opstilling nogle grundforudsætninger der kommer til at gå før gud. Hele ideen om en gud som alskaber og omnipotent bliver problematiseret af denne stillingtagen.
K1. Uanset hvilket svar, der gives er Gud ikke almægtig
Kendelig. den eksistere ikke
Vh.
Søren Svendsen
juni 2, 2008 kl. 12:12 am |
Hej Søren
Du har ikke demonstreret hvorfor at vores argumentation ikke holder. Jeg skriver vores, da jeg på min side har skrevet om det samme.
Vi nævner da også logisk omnipotens (også kaldet punk omnipotens) i teksten, og vores “argument” bygger på logisk omnipotens.
Du vil sikkert finde min “blog” interessant (tryk på mit navn).
Mvh. Emil
juni 2, 2008 kl. 10:53 pm |
Hmm. Vil nu give Søren ret i, at omnipotens ikke er et emne, der undersøges i detaljer i denne artikel – jeg burde have linket til dine, Emil, indlæg omkring definitioner af omnipotens.
Men dem skal han nu nok finde engang
juni 4, 2008 kl. 9:36 pm |
Hej Emil og Andreas
Jeg mente nu at jeg adresseret det
Muligt jeg gjorde et dårligt stykke arbejde og måske kommer til at gøre det igen.
Min mening var at det alene at opstille en “logisk omnipotens” er stridende mod ideen om omnipotens. Det forudfatter således at der er noget der logisk bindende, før “omnipotensen”, hvilket efter min mening er modstridende. Således bliver det, som du Emil kalder “aktualitet” og “potentialitet”, efter min mening, et element af at noget kommer før gud; altså hvad der er muligt for gud er noget der kommer før gud selv, hvilket man skulle mene var et problem.
Håber det gav bedre mening.
Vh.
Søren Svendsen