Archive for the ‘Breve’ Category

Drømmen om et sekulært retssystem

februar 19, 2008

Som et ansvarligt, samfundsbevidst menneske føler jeg mig desværre nødsaget til at komme med en indvending mod den uheldige udvikling vores kultur har syntes at bevæge sig hen ad, de sidste par år. Den gensidige respekt er ikke alene forsvundet fuldkomment fra den offentlige debat, der gennemsyres af forhånelser og disrespekt for andres følelser – viljen til at vise sin utilfredshed over denne udvikling er også blevet systematisk nedbrudt, og ethvert forsøg på at indgive sine klagesager til det etablerede samfund er i de sidste 70 år blevet mere eller mindre ignoreret.

 

Dette, kære venner, er konsekvensen af et sekulært retssystem, der ikke længere tager de dybeste værdier op til overvejelse: De religiøse følelser har udviklet sig til et tabu af dimensioner! Bespottelsen finder sted som aldrig før – og som aldrig før ser samfundet den anden vej. Jeg maner ikke til favorisering af én religion; ikke kristendommen, ikke islam, ikke jødedommen. Langt de fleste trossamfund i Danmark bygger på religioner, der ikke ser vel på denne bespottelse: Blasfemien.

 

Sandt er det, at vi har en velfungerende racismeparagraf, der beskytter de religiøse mod forhånelse, men når selve religionen ikke længere kan forvente den juridiske beskyttelse, den i følge straffeloven har ret til, må vi som samfund slå i bordet! Ikke blot kristne, muslimske eller jødiske mennesker – men ethvert fornuftigt menneske med fornemmelse for det sociale ansvar, der ligger til grund for en sådan paragraf, som dén i straffeloven: Paragraf 140. Denne lov blev i sin tid, under det forfærdelige nazistiske styre, benyttet til at beskytte de danske jøder mod forhånelse af deres religion fra tysk side. I dag ser jeg ikke den store forskel! De nyligt trykte Muhammedtegninger er intet andet end et genopsprættet sår fra en fortid med forfølgelser, udryddelser og had! Lader vi først dét stå til, hvad bliver da det næste?

 

Blasfemi er at forhåne et lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse. Derfor ønsker jeg at politianmelde følgende parter for brud på denne straffelovens paragraf 140:

 

For det første det kristne trossamfund, den Danske Folkekirke. Grunden herfor er den massive propaganda omhandlende Jesus af Nazaret som Guds søn, hvilket er i klar uoverensstemmelse med de jødiske og muslimske religionssamfunds troslærdomme. Desuden ser det ikke ud til, at det kristne trossamfund vælger at anerkende den muslimske profet, Muhammad, som Guds sendebud, hvilket jeg ser som en uforskammet provokation mod den mest elementære troslærdom i den muslimske tro, nemlig shahadaen.

 

Hernæst ønsker jeg at anmelde det jødiske trossamfund, idet det nægter at anerkende Jesus af Nazaret som Guds søn – en direkte hån mod det kristne trossamfund, helt på linje med hvad der skete omkring år 33, da Jesus angiveligt måtte lide døden på grund af lignende hændelser. Se desuden punktet omhandlende den muslimske shahada.

 

Følgelig må jeg selvfølgelig anmelde det muslimske trossamfund for deres forhånende degradering af Jesus Kristus fra Guds søn til profet. Dette er intet mindre end en spotbedriven af dimensioner mod dét, et offentligt religionssamfund betragter som en fundamental troslærdom – det må selvfølgelig ikke fortsætte uden konsekvenser.

 

Til sidst ønsker jeg at politianmelde McDonald’s med henblik på straffelovens paragraf 140 – ”blasfemiparagraffen” – for forhånelse mod det hinduistiske trossamfund i deres endeløse drab af hellige køer.

Åbent brev til alle kristne

januar 7, 2008

Gennem et længere stykke tid, har ét spørgsmål naget mig. Det omhandler lovgivningen i Biblen. Som bekendt indeholder Mosebøgerne en lang række dogmer, hvoraf en del af dem den dag i dag holdes hellige af jøderne. Ligeledes er det bekendt, at forskellen på den kristne religion og jødedommen er troen på Messias i form af Jesus.

Jeg synes at have set en tendens blandt kristne til at bortkaste de jødiske (muligvis en smule barbariske) ældgamle love, for i stedet at have et mere personligt gudsforhold, væk fra dogmatikken og mere ind i tendenser man muligvis kunne forbinde med Grundtvig eller Kierkegaard (baseret på et ringe kendskab, må jeg erkende).

Kan denne tendens skyldes Paulus’ brev til Galaterne, hvori apostlen Paulus specielt i sit opgør med Peter bryder med ideen om loven som vejen ind i Guds rige? Det ser nemlig fir mig ud til at være det mest udbredte argument blandt kristne for ikke at adlyde de ellers meget klare love Herren, jeres Gud har sat op.

Men bliver dette ikke nærmest modsagt i Jesu egen Bjergprædiken, hvor han taler om loven således:

Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg her: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket”.

Dette emne fascinerer mig så grænseløst, netop fordi jeg ser denne tendens blandt kristne i dagens Danmark – den kulturkristne, liberalt fortolkende majoritet står i skarp kontrast til de radikale minoriteter, nok stærkest repræsenteret af Indre Mission.

Ekstremerne af den liberale bibeltolkning må efterhånden være nået – kan man stadig kalde sig kristen, når man egentlig er humanist? Ja, endog fornægter Gud selv og Jesus som hans søn. Hvor går grænsen? Kan man virkelig tillade sig, at plukke her og der af Guds egne ord, blot fordi de ikke passer til ens egen overbevisning? Hvis man endelig erkender eksistensen af en alvidende, evigt god al almægtig guddom, burde man så egentlig ikke bare makke ret, selvom man af denne gud har fået tilladelse til at lade være?

Således ender mit spørgsmål til de kristne derude. Radikale som liberale, lad mig høre jeres meninger – jeres gudsforhold.